Pas på de små

 

 

Brancheforeningen FFFH lancerer kampagne for A-mærkede farver m.m.

Annelise Jørgensen er mormor til Rikke og Mathias, to skønne unger på henholdsvis tre og seks år. De elsker at tegne, male og lege med modellervoks, så det bruge de tre megen tid på, når de er sammen.
- Der er fart over feltet, og det kan være svært at undgå, at der indimellem bliver smagt lidt på farver og modellervoks. Jeg forsøger derfor at finde de mest sikre og uskadelige produkter, men jeg synes, at det kan være svært at finde ud af, siger Annelise Jørgensen.

Gå efter A-mærket
Det er en problemstilling, som mange forældre, bedsteforældre og pædagoger kan nikke genkendende til. Derfor lancerer brancheforeningen FFFH (Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer) nu kampagnen: ”Pas på de små – gå efter A-mærket”.
A-mærket sikrer, at der hverken er parfumer eller duftstoffer i produkterne, og at de ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller eller allergifremkaldende stoffer over bagatelgrænsen. Desuden indeholder de kun en bestemt gruppe godkendte konserveringsstoffer.
- De mindste børn er de mest sårbare over for organiske opløsningsmidler, ftalater m.fl. Derfor finder vi det helt oplagt at målrette vores kampagne mod denne gruppe, udtaler brancheforeningens formand, Jan Frandsen og fortsætter:

Trygge rammer
- Vi ønsker at skabe så trygge og sikre rammer for den kreative leg som muligt. Derfor har vi skærpet vore kriterier for A-mærkning i forhold til gældende lovgivning. A-mærket findes på produkterne, så det nu er langt lettere at træffe et sikkert valg, når forbrugerne står i butikken.
A-mærket findes på produkter i grupperne: Flydende farver, tørfarver – herunder farvekridt og farveblyanter, modellermasse – herunder modellervoks, samt sminkefarver, lim og lak.

 Når farver, modellervoks, lak og lim er forsynet med dette mærke, sikrer det den kreative leg mest muligt.

 

Læs om A-mærket her

 

 

 

                                                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

English version

 

 

 

 

News

 

Pas på de små - gå efter               A-mærket »
Brancheforeningen FFFH lancerer kampagne for A-mærkede farver m.m.

Læs hele pressemeddelelsen her

 

 

Nu skærper FFFH kravene            for A-mærkning »
FFFH har valgt fremover at fokusere 100% på A-mærket, hvilket betyder at B, C og D mærkerne nu droppes.

Samtidig skærpes kravene for opnåelse af A-mærket, hvilket betyder at A-mærkede produkter....

Læs hele pressemeddelelsen her

 

 

Næste bestyrelsesmøde »
FFFH afholder næste bestyrelsesmøde den  24. november 2011 kl 16.00

Mødet er åbent for alle medlemmer. 

Mere her 

 

 

FFFH

FÆLLESRÅDET FOR FORMNINGS- & HOBBYMATERIALER